Kontingent

Kørsel til udebanekampe

Kørsel til udekampe foregår som forældrekørsel, og det er trænerens og forældrenes fælles ansvar at sørge for, at dette foregår på forsvarlig vis. Kørselsplan udarbejdes af træneren i samarbejde med forældrene. Eventuelle problemer i forbindelse med forældrekørsel kan overdrages til ungdomsudvalget.

Bemærk: Den 1. maj 2006 skærpedes reglerne for kørsel med børn i biler. Det betyder bl.a., at der ikke må være flere i bilen, end der er seler til, og at børn under 135 cm skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr.

De nye regler kort fortalt:

  • Børn under 135 cm skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr. Det vil sige barnestol, selepude mv., der passer til barnets højde og vægt.
  • Det er forbudt at placere en bagudvendt barnestol ved en aktiv frontairbag.
  • Der må ikke være flere passagerer i bilen, end der er seler til.

I øvrigt gælder følgende i forbindelse med kørsel til udekampe:

  • Ansvaret for udarbejdelse af kørselsplan kan af træneren overdrages til en forælder. Kørselsplanen skal indeholde en telefonliste på alle spillere.
  • Der byttes evt. indbyrdes blandt forældrene.
  • Der henstilles til, at ALLE forældre indgår i kørselsordningen.
  • Chaufføren må selvfølgelig ikke være påvirket under kørslen.
  • Der skal køres efter forholdene og efter færdselsloven. Hellere komme for sent end køre for hurtigt.
  • Af hensyn til alle skal spillere, trænere og forældre møde til aftalt tid.